Rum for stilhed

Søren Kierkegaard ville næppe været gået  ind i det – og dog – måske af nysgerrighed. Vi lægger vores egen tolkning ind i rummet – om det er en direkte videreførelse af Kierkegaards tankegang er nok mere tvivl­somt. Men det er vores individuelle valg.

Et forsøg på fysisk at tage et livgreb med en “verden der larmer”. Kierkegaard er ikke ene om at mene, at stedet er unikt! (Han har iøvrigt direkte skrevet om stedet og udsigten). Oplevelsen af at træde ind i det lille be­mandede glashus med fri udsigt over markerne til Søborg og Grib Skov, for derefter at møde “havet, lyset og horisonten”, lægger op til noget godt, forhåbentlig individuel ro – eftertænksomhed -og ro.

Vores mening med rummet er, at der absolut IKKE skal ske noget. Det er en personlig oplevelse. For os vil stedet, Frederiksborg Amts og dermed Sjællands nordligste punkt, være en kulturel satellit – et visitkort fra en epoke til en ny, som rækker ud i fremtiden.

Et signal om, at vores tid også har andre dimensioner i sig. Et rum med en kalejdoskopisk udsigt. Et glasparti, der ikke ses fra toppen af skrænten, men spejles/ses for de vandrende. En “dragende” plet, der forandrer sig med lyset, som sikkert kan ses fra Kullen i godt vejr. Det afgørende er, at rummets indre har en spænding i sig – og en afstemthed. Ikke kirkerummets højhed, men en unik for­nemmelse, hvor “storheden” ligger i det indre og ydre udsyn.

Beskrivelse

Gilbjerghoved, det udsete sted ved Kierkegaards sten er fredet og statsejet. Det ligger ved Sjællands nordligste punkt, i den nordligste del af det 40,2 ha store Gilbjerggårdområde, hvor Gilleleje Feriecenter er beliggende i den syd-vestlige del. Langs den ca. 30 meter høje skrænt og omkring Gilbjergsti­en er en relativ tæt beplantning af bl.a. Østrisk fyr, vilde roser og eg. Mod det slettelignende areal afsluttes beplant­ningen som et skovbryn ca. 40 meter fra skræntens yderste sti tæt på kanten.

Vores intentioner er, at indgrebet i arealet og i skræn­ten bliver så usynligt som overhovedet muligt, også for at understrege fredningen. Det er derfor en forudsætning, at al beplantning og terrænforholdene reetableres og bringes tilbage til sin oprindelige form. Ingen skiltning og ingen isboder.

Der etableres helt bevidst ikke parkeringspladser og tilkørselsvej, idet gæster skal komme til stedet enten til fods eller på cykel, (det er tilladt at cykle på Gilbjergstien). Parkering henvises til den offentlige plads i det fredede områdes sydlige begrænsning, umiddelbart i tilknytning til vejen mellem Gilleleje og Smidstrup, tæt ved Gilleleje Ferie­center. Herfra er der stiforbindelser over hele området.

Fra indgangspavillonen, der er placeret i flugt med skov­brynets sydlige begrænsning, er der en enestående udsigt mod syd over Søborg til Grib Skov. Bygningens øverste etage, hvis facader er udført i aluminiumsprofiler og panserglas, samt med pyramideformet tag i naturfarvet zink, indeholder alene billet­salg, opsyn og nedgang via trappe og elevator til underetagen. Her er der indrettet toiletter, garderobe og teknikrum samt adgang til den underjordiske gang mod rummet.

Gennemgangen under terræn, udført i beton støbt på stedet, forløber som en skrånende rampe tilpasset kørestole og yderst to trappeløb med handicaplift til rummets niveau. (Fald fra pavillonens underetage til rummets gulvniveau er fastlagt til 7 meter 20 meter over vandoverfladen).

Rummets krystallinske glasfacadeopbygning, udført i stålprofiler og panserglas, følger skræntens hældning på ca. 45° og vil ikke være synlig fra skræntens top. Fra stranden og fra Kattegat vil en reflekterende krystal være det eneste brydende element i den meget smukke og delvis tilgroede skrænt. Vi har udset en placering i skrænten, hvor kratbevoksningen er afbrudt af græs og lyng. Rummets flader mod jorden er udført i beton støbt på stedet.

Rummet ventileres og der forudsættes ikke opvarmning. Der etableres nødudgang mod skrænten, og det skal, ved tæt, lav beplantning sikres, at uvedkommende ikke kan kravle op eller ned til glasfacaden og dermed distrahere de besøgende. Alle glasfacader udføres i stødsikkert panserglas og der etableres tyveri- og indbrudssikringsanlæg. I rummet opstilles sid­depladser til 20 personer og ved talrigt besøg vil adgangs­billetterne have tidsbegrænsning. Rummets indvendige flader dæmpes akustisk, således at almindelig forekommende støj fra de besøgende ikke vil virke forstyrrende.

Ved rummets glasfacade opstilles en laserkanon med retning direkte mod nordstjernen. I aften- og nattetimer vil en langtrækkende, meget tynd grøn lysstråle angive, at her er Sjællands nordligste punkt, hvor søren Kierkegaard havde sin yndlingsplads i 1830’erne og her skrev han sit verdensberømte Gilleje skrift.

Skitseforslag udarbejdet af: kulturhusleder Uwe Bødewadt arkitekt m.a.a. Nino Jursic arkitekt m.a.a. Søren Vasegaard ingeniør Peter Rasmussen